torsdag den 19. marts 2015

Afslutning på modulet skind og ben


Fyrfadslys



Som afslutning på modulet, skulle vi udarbejde et produkt hvor både skind og ben var en del af produktet. Når det kommet til skoleprojekter, vil man altid være begrænset på tid og materialer til sådanne opgaver (medmindre man selv vil købe materialer til produktet) - Dog er dette ikke en ulempe, man bliver blot presset til at tænke mere kreativt indenfor de materialer man nu får til rådighed. Jeg valgte at designe en lille fyrfadslysholder. Dette valg blev umiddelbart taget ud fra de materialer jeg kunne finde.


Som nævnt fandt jeg nogle materialer jeg syntes var spændende. Jeg prøvede at se mulighederne, og vidste at det skulle være et objekt der kunne hænge op ad en væg ude som inde. Så jeg prøvede at skitsere en tegning ud fra de dele jeg nu havde fundet.


Den endelige skitse, og dermed arbejdstegning. Mål er ikke på tegningen, men blev tilpasset ud fra de dele der var tilgængelige og udvalgt.




De to dele jeg udvalgte til mit projekt. Det mørke horn vil blive bunden og det lyse vil blive fyrfadslysrammen.





Bunden har en utilpasset form. Jeg vil gerne beholde noget af denne struktur, men da den skal hænge op ad en væg, vælger jeg at skære siderne vinkelret. Således at der er nogle æstetiske lige linjer ud fra væggen når den er monteret. Derved er det kun den ydre kant der har den originale struktur.



I bunden har jeg boret fire stk. otte millimeter huller. Igennem disse skal lædertropperne bindes, og derved give mulighed for, at hægte fyrfadslysholderen op på væggen.




Fyrfadslysrammen skal tilpasses bunden, således at limen kan binde ordentligt overalt.




Nu er fyrfadsrammen tilpasset ujævnhederne, og limes til bunden. meningen var at lave nogle taphuller i bunden, og dertilhørende tapper i fyrfadslysrammen, således at det kunne splittes ad. Men af begrænsede tidsmæssige rammer, var udvejen med lim det optimale løsning.





Det færdige produkt. Læder stropperne er tilpasser, således at fyrfadslyset hænger i lod, trods bunden varierer i strukturen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar