En Kniv
På vores første dag skulle vi producere en lille hobbykniv. Processen startede ved at vi gik ud og fældede en mindre rød-el. Navnet skyldes at træet skifter til en rødlig farve i snittet når det fældes. - Nu skulle vi skære et stykke af stammen, for derefter at kløve et skaft til vores kniv (når man kløver, vil man ofte kløve skæve stykker af, hvis der ikke er lige meget træ på begge sider af øksehovedet) - Man kløver træet således at man ikke bruget midten af stammen, da dette er et svagt punkt i træet. Mens træet stadig var friskt, spændte vi et knivblad op i et skruestik og bankede det 'grov-kløvede' skaft ned over angelen. Når træet tørrer, vil det trække sig sammen og derved spænde knivbladet fast. Efter dette blev skaftet snittet i det ønskede design.
Udover selve kniven, skulle der laves en skede i birkebark som blev bøjet og flettet.
Nedenunder er der en række billeder der illustrerer noget af processen og det færdige produkt.
Hvis man selv ønsker at lave en lille hobby/snitte-kniv er udgangspunktet hentet fra skoven i skolen, som du finder via dette link:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/sk%C3%A6ft-en-snittekniv
Kniven som du ser opover er næsten færdig, den mangler blot en lille efterbehandling med noget olie. Skaftets design er tænkt således at det følger hånden, og man kan føle sig frem til knivens retning blot med hånden. Det 'kantetede' greb hjælper også på sikkerheden, således at kniven ikke glider så nemt i hånden. Ved knivbladets ryg er der lavet en mindre kant så man nemt kan støtte med tommelfingeren uden ubehag. - Desværre er træet flækket, da jeg har snittet for tæt på angelen før træet noget at tørre helt.
Birkebark skæres ud til knivskeden
Barken varmes op før det foldes
Det færdige resultat, dog ikke den rigtige måde at flette den på. Men ville prøve andre metoder end den fremviste på skoven i skolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar