fredag den 13. februar 2015

Skind & Ben



En ske



Et af vores projekter i emnet Skind & Ben var at producere en ske. Der er blevet taget billeder igennem hele processen, hvilket man kan følge nedenunder. Det har været spændende at arbejde med horn. Min forhåndsviden omkring materialet var minimal, og troede ikke det var muligt at varmebehandle og gøre det fleksibelt på denne måde. Men processen var som følger:



Det rå horn, og stykket der er skåret ud med en fukssvans



Det rå træ som vi skulle lave en presseform af



Frihånds skitse af vores form til skeen



Udskæring af formen. Dette gøres på båndsavet da det er forholdsvis hårdt materiale og nogle blødekurver vi laver. Dette kan være hårdt for klingen, hvis man laver for skarpe drejninger



Nu skabes formen hvor skeens 'hoved' kommer til at ligge. Dette laver vi med huljern i forskellige bredder for at få en fin rundning. Her laver vi først en afrundning der passer til skeens indvendige afrundning.




De to dele der skal udgøre presseformen


Her borer vi hul, således at vi kan hælde flydende tin ned igennem til afrundingen vi lavede med huljernet. 



Tin'et bliver opvarmet i en stenovn, og smelter ved en temperatur på 232 C.


I videoen fylder vi hullet med tin, således at når det afkøles, får vi en færdig presseform



Det færdige (afkølede) resultat. Nu laver vi den forhenværende afrunding større. Så er der plads til at presse vores ske i den gældende form.




Vi sætter et pianohængsel på som beslag, og som mellemlæg har vi brugt sandpapir. Mellemlægget kunne også være papir, plastik eller andet man lige havde ved hånden. Det skal blot have samme tykkelse som det emne man skal presse



Hornet som vi har afskåret, sliber vi nu til, således at tykkelsen er lige jævn over det hele



Hornet lægges nu i ovnen på 200 grader i ca. fem minutter. Inden det lægges i ovnen, bliver det smurt ind i linolie, der hjælper til at hornet ikke tørrer ud i ovnen. Varmen fra ovnen gør at materialet bliver blødt og fleksibelt, således at det kan bøjes. Dog skal man passe på det ikke får for meget, da dette gør materialet porøst og skørt. Så vil det blot knække under pres. Derfor må man være lidt forsigtig. 



Vi varmede hornet op første gang for at rette det ud, så vi fik et fladt emne at arbejde med. 
Når et materiale bliver varm udvider det sig, og så snart det køles trækker det sig lidt mere sammen ind det oprindelige stadie. Det vil sige, at man kan rette ting ud, ved blot at give det varme på den ene side.



På det udrettede emne lavede jeg endnu en frihåndstegning af den facon min ske skulle have. Jeg fulgte den oprindelige struktur i hornet, og dette gav en sjov rundning i skaftet på skeen. Det hele blev skåret groft ud på et dekopørsav, og det fine arbejde blev lavet med en håndfil, sandpapir og smergellærred.


Efter udskæringen og finpudsningen blev emnet lagt i ovnen igen. Da emnet er lidt mindre end før, fik det kun 2-3 min - derefter lægges det i pres. På billedet er skruetvingen placeret meget yderligt i den ene side. Det er for at formindske det pres der kommer på pianohængslet, og samtidig er det dét sted hvor skeen får sin rundning på 'hovedet'. Derfor var det vigtigt at presset lå der. Jeg kunne have placeret en ekstraskruetvinge for at få det sidste med, men synes formen på skaftet var passende og ville derfor ikke give den et yderligere pres.



Den færdig pressede ske




Nu poleres skeen, og hvis man sammenlinger de næste billeder med skeen der lige var kommet ud af pressen - så vil man kunne se en stor forskel på finish'et. 



Den færdige ske

tirsdag den 3. februar 2015

Starten på Håndværk & Design

En Kniv


På vores første dag skulle vi producere en lille hobbykniv. Processen startede ved at vi gik ud og fældede en mindre rød-el. Navnet skyldes at træet skifter til en rødlig farve i snittet når det fældes. - Nu skulle vi skære et stykke af stammen, for derefter at kløve et skaft til vores kniv (når man kløver, vil man ofte kløve skæve stykker af, hvis der ikke er lige meget træ på begge sider af øksehovedet) - Man kløver træet således at man ikke bruget midten af stammen, da dette er et svagt punkt i træet. Mens træet stadig var friskt, spændte vi et knivblad op i et skruestik og bankede det 'grov-kløvede' skaft ned over angelen. Når træet tørrer, vil det trække sig sammen og derved spænde knivbladet fast. Efter dette blev skaftet snittet i det ønskede design.
Udover selve kniven, skulle der laves en skede i birkebark som blev bøjet og flettet. 

Nedenunder er der en række billeder der illustrerer noget af processen og det færdige produkt. 
Hvis man selv ønsker at lave en lille hobby/snitte-kniv er udgangspunktet hentet fra skoven i skolen, som du finder via dette link:
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/sk%C3%A6ft-en-snittekniv





Kniven som du ser opover er næsten færdig, den mangler blot en lille efterbehandling med noget olie. Skaftets design er tænkt således at det følger hånden, og man kan føle sig frem til knivens retning blot med hånden. Det 'kantetede' greb hjælper også på sikkerheden, således at kniven ikke glider så nemt i hånden. Ved knivbladets ryg er der lavet en mindre kant så man nemt kan støtte med tommelfingeren uden ubehag. - Desværre er træet flækket, da jeg har snittet for tæt på angelen før træet noget at tørre helt.





Birkebark skæres ud til knivskeden




Barken varmes op før det foldes











Det færdige resultat, dog ikke den rigtige måde at flette den på. Men ville prøve andre metoder end den fremviste på skoven i skolen.































Blot en møtrik


Blot en møtrik


Vi fik til opgave at medbringe en ting, vi enten mente var inspirerende, æstetisk smuk, funktionel,  gennemtænkt i design, eller lignende. - Jeg selv, kom en smule i tvivl omkring hvad jeg ville tage med. Mange af de ting jeg fandt interessant, var enten for store eller befandt sig på Bornholm. 

Jeg endte med at vælge så simpel en ting som en møtrik. Valget tog grund i, at siden jeg var 12-13 år har jeg rodet med knallerter og senere hen motorcykler. En møtrik er en simpel men effektiv genstand, der er opfundet for mange år siden - og selv dagen i dag, vil man ikke kunne undvære gevindets funktion.