Skab lys i en mørk tid - Et undervisningsforløb

Fungerende link til interaktivt arbejdskort: http://prezi.com/dwbbnsgehcht/present/?auth_key=urkms3l&follow=wqocetpscbpx&kw=present-dwbbnsgehcht&rc=ref-52632381

Lad der blive lys

Lad der blive lys.

Vi har arbejdet efter temaet lad der blive lys hvor vi i grupper har fået til opgave, at designe og konstruere et produkt, der kan lyse.

Vi har arbejdet i en gruppe bestående af Rasmus og Magnus hvor vi har arbejdet med temaet, og selv tilføjet en sub-kategori Bæredygtighed.

Måden vi har arbejdet med dette på er at vi har udfordret et hidtil overset materiale - nemlig pap! Vi har fundet inspiration på nettet, hvor udgangspunktet har været en lampeskærm:

(billede fundet på internettet - http://2rethink.dk/lamper/) 

I vores designproces har vi først og fremmest arbejdet ud fra skitser hvor vores idé har været igennem en videreudviklingsproces - vi startede med et udtryk, og endte med et tredje. Netop dette er ligeså en del af vores didaktiske overvejelser - det kan være utrolig svært at skabe et produkt uden at lave løbende ændringer (både materiale og idéer har her en væsentlig betydning).

Vores arbejdsform mener vi selv er af innovativ karakter - og netop innovativ da vi måtte udvikle eget værktøj, samt videreudvikle på vores design, i takt med at vi fik lejlighed til at arbejde med materialerne. Vores arbejdsform har været af problemorienteret karakter: 

- Hvad kan lade sig gøre med pap? 

- Hvordan kan man lave en lampeskærm af pap?

- Hvordan kan man arbejde i pap og metal?

- Hvordan skaber man en stander/piedestal af metal? 

Vi skabte et værktøj til at skære "strimler" af pap som dernæst limes sammen lag-på-lag (se ovenstående billedudsnit).

Til arbejdet i metal fandt vi frem til at metoden måtte være koldbøjning, da vi gerne ville lave et sammenspil med bæredygtighed og organiske former. 

En anden problematik var at samle pap og metal - i dette tilfælde måtte vi inddrage ståltråd og krydsfiner.

Vores didaktiske overvejelser er knyttet til innovativ læring samt problemorienteret arbejdsform - dels kommer dette til udtryk i vores egen arbejdsproces, da vi har måtte udvikle værktøjer og arbejdsmetoder til at løse problemet, og her har vi måtte opstille hypoteser, hvilket igennem afprøvning blev verificeret eller falsificeret.

Dertil har vi arbejdet ud fra Hiim og Hippe's relationsmodel:

- Læringsforudsætninger (Eleverne kan arbejde i innovative og problemorienteret rammer)

- Rammefaktorer (Eleverne har viden om værktøj og hvordan dette kan bruges til at løse et problem)

- Mål (Eleverne kan indgå i et problemløsende og innovativt samarbejde - eleverne kan udarbejde metoder til at arbejde i forskellige materialer)

- Indhold (Temaarbejde om lys, bæredygtighed, designprocesser og materialekollaboration)

- Læreprocessen (Eleverne arbejder i en innovativ og problemløsende arbejdsform hvor eleverne udvikler handlekompetencer til at løse et givent problem, og socialkonstruktivistisk hvor eleverne indgår i samarbejder omkring problemløsning, og vil her lære af egne og hinandens arbejdsformer/metoder/modeller. Ydermere læner dette sig op ad en videnskabelig tilgang med opstilling af hypoteser med forsøg, som eleverne vil verificere eller falsificere et kvalitativt eller kvantitativt forsøg.)

- Vurdering (Eleverne vil i processen vurdere egen praksis da dette kræves for at kunne skabe og designe i innovative -samt problemløsende rammer.)  

Design og byggeproces i billeder:

- Designproces:

- Hjælpeværktøj som vi selv måtte fremstille:
For at vi skulle kunne lave cirkelformer i pap, med nøjagtige mål, således at det ville kunne limes sammen og have den ønskede form - så blev vi nødt til at udvikle et hjælpeværktøj. Både for at fremskynde processen, men også for at udvikle et nemmere metode, end at sidde og klippe efter opstregninger med saks og blyant. 

Resultatet blev denne ''skærende passer'', som udnyttet pappet bedst muligt, ved at skære cirkler med mindre diameter i løbet af processen. Der er skåret nogle 45 graders snit i selve ''styrepinden'', hvor man placerer en hobbykniv, som derved er låst i en bestem radius.

- Produktion af skærm:

- Produktion af stander:
Vi koldbukkede noget firkantet sortjern, som skulle udgøre vores stander. Da vi ikke har de store muligheder for at arbejde i et metal-værksted, hvor der evt. kunne være acetylen og oxygen, eller ander former for varmeegenskaber, endte vi med denne form for buk.

Samlede produkt:

Opstart på 2. semester

Formbøjning af plast, træ og metal

I de første undervisningsgange har vi arbejdet med teknikker der var egnet til at formbøje forskellige materialer - her skulle vi undersøge, hvad og hvor man kunne bruge disse teknikker. Det hele var en proces der skulle kunne give inspiration til det kommende projekt: ''lad der blive lys''. 

Da jeg havde arbejdet med acryl på specialiseringsmodulet, og arbejdet med metal i min uddannelse - valgte jeg at undersøge træ-arbejdet nærmere. Nedenunder ses en billedserie med en vellykket form af træ. Dette synes jeg især var interessant, da jeg tit har været fascineret af diverse trækonstruktioner f.eks. både, hvor træ er blevet formbøjet. Udover de nedstående billeder, afprøvede vi andre former med et skarpere buk, for at konkludere hvor meget vi kunne presse træet.

Formbøjning af krydsfinér:

Skabelonen til at lave et såkaldt formspænd. 

Krydsfinérpladen som skal bruges.  For at få et mere jævnt buk, ville det med god hensigt være smart at lave træklodserne højere, da der kan opstå et vrid i finéren på denne måde. Men da det blot var et undsersøgelsesprojekt, var dette ikke noget vi ville koncentrerer os om.

Man vil godt kunne bukke to tynde finérplader ved blot at lime dem sammen og trykke dem ind i formen. Men for at gøre træet mere bøjeligt og blødt, gør vi de to plader våde for derefter at varme dem kort i ovnen - en såkaldt dampbøjning.

Her ligger de to plader, og dampen fra det både træ gør nu træet blødt. De ligger under 200 grader celius, hvor de kun er inde i kort tid. Hvis træet er inde for længe, ender med at blive sprødt og knækker.

Træet har fået lim, pladerne er lagt sammen og er nu spændt ind i formen.

Nu venter man blot til træ samt lim er tørt, og så har du din form. 

Afslutning på 1. semester

Et siddemøbel

Som afslutning på det 1. semester i Håndværk & Design, skulle vi designe et siddemøbel under temaet: ''nyt nordisk''. Første proces var idé-udvikling - vi sad i grupper og drøftede, hvad et siddemøbel under sådanne tema burde indeholde. Der skulle produceres et moodboard, der skulle have en funktion i forhold til designprocessen. Her skulle idéer visualiseres, via blyant og papir, skabeloner, miniature modeller osv. - det var vigtigt, at vi ikke låste os fast i én idé, men var åben for udvikling og progression i selve produktionen af siddemøblet. Dette har jeg især haft behov for igennem forløbet, da der har dukket nye ''bedre'' idéer op, eller begrænsninger af idéer der kun fungerede i teori og ikke i praksis. 

I min proces endte jeg op med, at ville lave en lænestol i et meget rustikt look - dvs. med et mere råt finish. Jeg har bevidst forsøgt at få  en usymmetrisk kontur i de forskellige dele, der kunne være med til, at udstråle en mere primitiv form for møbelbyggeri. Dette kan fortolkes som et sjusket håndværk, hvilket jeg måske selv ville gøre ved første øjekast. Men når det er sagt, er der selvfølgelig taget højde for mål, vinkler, bindinger, samlinger, osv. overholdte de faktiske mål på bedst mulige måde ved dette rustikke look.

Nedenunder ses forløbet kort i en række billeder.

Designproces - Her var udgangspunktet en skammel, med ramme af friskt træ og skind flettet som sæde. Det udviklede sig til at skamlen skulle kun justeres i højden via bevægelige ben ifht. vinklen. Men ved nærmere eftertanke ville højden ikke kunne justeres ret meget med denne idé. Derfor endte jeg med en stol med justerbar ryglæn, da jeg gerne ville have en bevægelig funktion i mit møbel.

Friskt træ netop blevet fælder (rød el) - dog bliver det også brugt noget ahorn til ryglænet.

Kløver træstykker der skal bruges til ryglænet.

Her lægges der et ''lille'' finish på de enkelte dele via en båndkniv.

Ryglænet samlet med en tværstang der skal bruges som det bevægelige led i sæderammen. 

Sæderammen er lavet og sat i spænd, imens træet trækker sig sammen i tørretiden. Den bagerste del af ryglænet er der boret 22 mm. huller, således at når træet er tørt, kan ryglænet stadig bevæges.

Nu sættes ben på rammen. Her bruges der to afstivere diagonalt i forhold til rammen, for at styrke mest muligt.

Med et stemmejern laver jeg små udfræsninger, der skal have den funktion, at holde endnu en tværstang i ryglænet på plads.

Tværstand bindes fast (hele projektet prøvet jeg at undgå søm/skruer så meget som muligt, i forhold til det primitive look.

Alt træ-arbejde er færdigt og samlet.

Brunt skind skæres ud i strimler, hvor planen var at sy det fast på rammen - men jeg mente det kunne være brugbart, at kunne fjerne sædet forholdsvis nemt. Derfor endte det med jeg satte trykknapper i.

Første del er monteret med trykknapper.

Bæltefunktionen som skal bruges til at justere ryglænet (dog skal dette laves i et kraftigere materiale)

Det færdige resultat. 

Afslutning på modulet skind og ben

Fyrfadslys

Som afslutning på modulet, skulle vi udarbejde et produkt hvor både skind og ben var en del af produktet. Når det kommet til skoleprojekter, vil man altid være begrænset på tid og materialer til sådanne opgaver (medmindre man selv vil købe materialer til produktet) - Dog er dette ikke en ulempe, man bliver blot presset til at tænke mere kreativt indenfor de materialer man nu får til rådighed. Jeg valgte at designe en lille fyrfadslysholder. Dette valg blev umiddelbart taget ud fra de materialer jeg kunne finde.

Som nævnt fandt jeg nogle materialer jeg syntes var spændende. Jeg prøvede at se mulighederne, og vidste at det skulle være et objekt der kunne hænge op ad en væg ude som inde. Så jeg prøvede at skitsere en tegning ud fra de dele jeg nu havde fundet.

Den endelige skitse, og dermed arbejdstegning. Mål er ikke på tegningen, men blev tilpasset ud fra de dele der var tilgængelige og udvalgt.

De to dele jeg udvalgte til mit projekt. Det mørke horn vil blive bunden og det lyse vil blive fyrfadslysrammen.

Bunden har en utilpasset form. Jeg vil gerne beholde noget af denne struktur, men da den skal hænge op ad en væg, vælger jeg at skære siderne vinkelret. Således at der er nogle æstetiske lige linjer ud fra væggen når den er monteret. Derved er det kun den ydre kant der har den originale struktur.

I bunden har jeg boret fire stk. otte millimeter huller. Igennem disse skal lædertropperne bindes, og derved give mulighed for, at hægte fyrfadslysholderen op på væggen.

Fyrfadslysrammen skal tilpasses bunden, således at limen kan binde ordentligt overalt.

Nu er fyrfadsrammen tilpasset ujævnhederne, og limes til bunden. meningen var at lave nogle taphuller i bunden, og dertilhørende tapper i fyrfadslysrammen, således at det kunne splittes ad. Men af begrænsede tidsmæssige rammer, var udvejen med lim det optimale løsning.

Det færdige produkt. Læder stropperne er tilpasser, således at fyrfadslyset hænger i lod, trods bunden varierer i strukturen.